Agilease Golfturnering i Viborg Golfklub
Torsdag den 10. september inviterede vi kunder, samarbejdspartnere og lokale netværksrelationer til vores allerførste Agilease Golfturnering i Viborg Golfklub. 42 spillere var klar på banen – og med høj sol, 18 grader og masser af godt humør kunne vi næsten ikke have bestilt bedre rammer for dagen.
Golf var naturligvis omdrejningspunktet, men dagen handlede mindst lige så meget om det, der sker mellem slagene: de gode samtaler, nye bekendtskaber og muligheden for at være sammen med kunder og samarbejdspartnere i nogle andre rammer end dem, vi normalt mødes i.

Dagen i korte træk
- 42 spillere gik på banen til 18 hullers stableford.
- Turneringen blev skudt i gang med gunstart kl. 09.00.
- Omkring 50 kunder, samarbejdspartnere, netværksrelationer og kolleger var med i løbet af dagen.
- Udover individuelt stableford spillede vi også en holdkonkurrence. Holdene var inddelt efter bilmærker, og Team Audi vandt holdkonkurrencen.

Fra morgenmad til gunstart
Dagen begyndte kl. 07.45 med velkomst og udlevering af scorekort, inden der blev serveret morgenmad. Her ventede der også en goodiebag til spillerne med pitchfork, tees og markeringsmærke – og inden starten fik alle desuden en pakke Titleist Pro V1-bolde med på banen.
Efter en fælles opvarmning blev turneringen skudt i gang med gunstart kl. 09.00.
Der blev spillet 18 hullers stableford med både individuel række og holdkonkurrence. Holdene var – meget passende for dagen – inddelt efter bilmærker, og her var det Team Audi, der til sidst kunne løbe med sejren.
Rundt omkring på anlægget havde vi samtidig placeret en række biler ved både klubhuset, driving rangen og ude på banen.



Konkurrence til det sidste
Efter 18 huller samledes alle igen ved klubhuset, hvor Viborg Golf Café stod klar med tapas til frokost. Herefter var det tid til dagens præmieoverrækkelse kl. 14.30.
Der var præmier til de fem bedste i den individuelle turnering samt vinderne af holdkonkurrencen, længste drive og tættest på flaget. Dagens individuelle vinder kunne tage hjem med en ny Wilson Staff 60 graders wedge. På de efterfølgende pladser blev der blandt andet uddelt Under Armour-pullover og polo, øl fra Viborg Bryghus og gavekort til Viborg Golfshop.
Men selv om der selvfølgelig blev gået efter point og placeringer på banen, var det især stemningen omkring dagen, der stod tilbage bagefter.

Nye bekendtskaber og kendte ansigter
Vores golfturnering gav os mulighed for at bruge en hel dag sammen med kunder og samarbejdspartnere og få nogle af de samtaler, der ikke altid er plads til i en travl hverdag.
Samtidig havde vi fornøjelsen af at møde flere medlemmer af Viborg Golfklubs erhvervsnetværk. Vores indkøber, Palle, er selv en del af netværket, og dagen gav derfor også mulighed for at lære flere af de lokale virksomheder og mennesker omkring netværket bedre at kende.
Tilbagemeldingerne efterfølgende har været rigtig positive, og det matcher meget godt vores egen oplevelse: Der var højt humør fra morgenstunden og helt frem til de sidste præmier var delt ud.


Tak for en rigtig god dag
Tak til alle kunder, samarbejdspartnere, netværksrelationer og kolleger, der var med til at gøre dagen til noget særligt – og tak til Viborg Golfklub og Viborg Golf Café for de gode rammer.




ESG rapport 2025
I vores ESG-rapport for 2025 gør vi status på årets resultater, de initiativer, vi har sat i gang, og de områder, hvor arbejdet fortsætter. Rapporten samler vores indsats inden for klima, medarbejdere og ansvarlig virksomhedsdrift.

Agilease styrker den digitale kundeoplevelse med nyt website
Agilease har lanceret et nyt website med fokus på fleksibilitet, rådgivning og en mere målrettet oplevelse for både beslutningstagere og firmabilsbrugere. Det nye website understøtter vores strategiske fokus på personlig service, professionel rådgivning og fleksible firmabilsløsninger.

Åbningsreception af det nye showroom
Vi er stolte og taknemmelige efter en helt særlig dag hos Agilease. Fredag d. 28. november 2025 markerede vi åbningen af vores nye showroom - og sikke en dag! Omtrent 150 gæster lagde vejen forbi for at fejre milepælen sammen med os, og det blev en eftermiddag fyldt med god stemning, spændende bilsnak og masser af smil.