
Styrket lokal tilstedeværelse og fremtidssikret vækst
Agilease udvider – køber naboejendom og styrker positionen i Viborg
Agilease udvider med 1.000 m² og øger kapaciteten med nyt showroom, afleveringslokale og kontorfaciliteter i Viborg. Et vigtigt skridt mod fortsat vækst og bedre kundeoplevelser.

Agilease udvider – køber naboejendom og styrker positionen i Viborg
Fra vision til virkelighed: Nyt showroom og flere kontorpladser
Agilease har pr. 2. januar 2025 erhvervet naboejendommen i Viborg – tidligere showroom for Skoda og SEAT. Med udvidelsen tilføjer Agilease yderligere 1.000 kvadratmeter, hvilket bringer de samlede faciliteter op på 5.300 kvadratmeter og over 400 parkeringspladser.
Den ekstra kapacitet imødekommer virksomhedens vækst, hvor leasingflåden er steget med 35 % og nu tæller 1.900 biler. Der etableres både nyt showroom med plads til flere modeller og et dedikeret afleveringslokale, der optimerer biludlevering for både privat- og erhvervskunder.
Fleksibilitet og fremtidssikring i fokus
Udover showroom og afleveringslokale, overtager Agilease også 173 m² kontorplads fra Hansen Ingeniører + Arkitekter, som er flyttet til nyrenoverede lokaler i Viborg. Dette sikrer plads til en voksende medarbejderstab og understøtter den fortsatte udvikling af virksomheden.
"Vi har længe ønsket at udvide vores showroom og sikre de bedst mulige rammer for både kunder og medarbejdere," udtaler direktør Bent Schønning Lauritsen.
Samarbejde og næste skridt
Indtil maj 2025 vil lokalerne fortsat være i brug af Skoda og SEAT, hvorefter Agilease igangsætter tilpasningerne. Tegnestuen Hansen Ingeniører + Arkitekter står for designet af de nye faciliteter – et samarbejde, der bygger videre på et godt naboskab.
Læs også: Hvad er operationel erhvervsleasing?