Fokus på innovation, design og teknologi
Imponerende rækkevidde
I 2008 lancerede Tesla den såkaldte Roadster, og siden da er det gået stærkt. Med sit fokus på innovation, design og teknologi har Tesla på rekordtid ændret opfattelsen af elbiler og banet vejen for den grønnere bilindustri.
Som firmabil er Tesla det helt oplagte valg. Model S, Model 3 og Model X byder på masser af plads, underholdning og sikkerhed sammen med en støjsvag køreoplevelse. Modellerne har en imponerende rækkevidde sammenlignet med konventionelle elbiler. Model S og Model X kan køre over 600 km på en enkelt opladning, mens den kompakte Model 3 klarer op til 560 km.
Det betyder, at rækkevidden for de fleste vil være tilstrækkelig til både daglige ture og længere køreture uden problemer med at finde opladning.
Med Teslas Supercharger-netværk er det nemt at lade bilen undervejs. Faktisk kan man tanke strøm svarende til et par hundrede kilometers kørsel på blot 15-20 minutter, og med den store rækkevidde er der typisk kun behov for at lade én gang undervejs. Desuden opdateres bilerne løbende helt trådløst, så man slipper for at skulle forbi mekanikeren.