Redt op til luksus
Enestående køreglæde og kraft
Bliver det bedre end en italiensk fuldblodsracer? Udstyret med en brølende V6 motor eller det, der er vildere, leverer Maserati en ultimativ grand tourer, der i den grad gør sig godt som en firmabil udover det sædvanlige.
I kabinen er der redt op til luksus, som var det taget ud af et toskansk palæ med blødt nappa-læderbetræk, blankpoleret aluminium og alt det sjove i udstyr. Leder man efter den ultimative landevejscruiser, der på samme tid kan imponere kunder og kolleger, er der ikke mange, der kan hamle op med Maserati.
Deres nye generation af topmoderne sportsvogne kombinerer enestående køreglæde og kraft med sofistikeret italiensk design - egenskaber, der gør Maserati til en eksklusiv firmabil i særklasse for den succesfulde erhvervsleder.